Vinterlejr 2018

26jan(jan 26)19:0028(jan 28)15:00Vinterlejr 2018

Event Details

Mød instruktører fra både Danmark og udlandet på vinterlejren, herunder repræsentanter fra kampkomiteen og teknisk komité.

Dette års gæsteinstruktør er Sensei Marius Ilas, 3. Dan, der er blevet kåret til Europamester hele 9 gange!

Sensei Ilas har mange gange ved VM og World Cup forbløffet Budo verdenen med sin spektakulære stil og vist, at han er en af de bedste karate kæmpere, vi længe har set.

Alle der er fyldt 14 år kan deltage uanset bæltegrad og køn. Du får lige stort udbytte af lejren, uanset om du er begynder eller avanceret karateka, for programmet er tilrettelagt, så alle kan være med. Under meget af træningen deles deltagerne ind i grupper efter bæltegrad med hver sin instruktør.

Tilmelding sker i din klub, og hver klub tilmelder sine elever samlet til arrangørerne senest mandag d. 11. januar. Hvis du er under 18 år, skal dine forældre give tilladelse til, at du kan deltage.

NB! Hurtig tilmelding tilrådes, da vi kun har bestilt et begrænset antal pladser. Hvis alle tilmelder sig hurtigt, har vi måske mulighed for at bestille flere pladser.

Prisen for at deltage er kr. 1295,-
Beløbet dækker både ophold, træning og alle måltider undtagen fredag aften (så husk madpakke). Bestil årets vinterlejr t-shirt ved tilmelding. Den koster kr. 135,-

Time

26 (Friday) 19:00 - 28 (Sunday) 15:00(GMT+00:00)

Location

Danhostel Kalundborg vandrerhjem

Stadion Allé 5, Kalundborg, 4400

Other Events

Get Directions